Hvad er cirkeltræning?

crossfit-2351766_1920

Cirkeltræning er en effektiv form for træning, som opbygges af øvelser, der oftest tager udgangspunkt i styrketræning. Det hedder cirkeltræning, fordi du cirkulerer mellem de forskellige øvelser efter en fast plan.

Cirkeltræning vs. klassisk styrketræning

I klassisk styrketræning laver du fx 8-10 gentagelser af én øvelse, holder så en pause og laver igen 8-10 gentagelser. Først efter 3-4 sæt går du videre til næste øvelse.

Under cirkeltræning skifter du derimod hele tiden øvelse og holder først pause, når du har været alle øvelser igennem én gang.

Derfor er cirkeltræning godt

Fidusen ved cirkeltræning er, at du samtidig med den gode muskeltræning også får pulsen højt op og forbrænder ekstra mange kalorier.